‘MIT SYN PÅ MIG SELV ER FORANDRET’

LØSRIV DIG OG OPNÅ PERMANENT FORANDRING
6. september 2017
DAGENS TRÆNING TIL INSPIRATION
17. september 2017
Show all

‘MIT SYN PÅ MIG SELV ER FORANDRET’

‘SÅ har jeg nået mit mål- under 60 kg, for FØRSTE gang i 11 år og efter 3 børn. Min krop er stærkere end nogensinde. Jeg spiser stadig chokolade, kartofler og pasta, MEN jeg holder mig til dine bøger, alt med måde og jeg holder min træning. Tak igen- fordi din tilgang og filosofi indenfor sundhed, var lige det jeg manglede.’

Efter den dejlige besked i indbakken til morgen, har jeg valgt at dele en af de personlige historier der er i min seneste bog ‘KOM SÅ! Du er stærkere end du tror’. Nemlig Mariahs, som jeg tror rigtig mange kvinder kan relatere til, udover at Mariahs historie også er ekstra stærk, fordi hun har mødt større modgang end de fleste i hendes korte liv.

“NU skal det være, mandag går jeg i gang”.

Den sætning har været dominerende i mit liv i 10 år.

Jeg fik mit første barn som 24 årig, tog 30 kg på i graviditeten, tabte en del af dem igen, men manglede efterfølgende stadig at smide omkring 7 kg fedt. Vi fik et meget sygt barn og kæmpede som en gal med ham og hele den verden, vi var havnet i.

Som tiden gik fik jeg en ryglidelse i forbindelse med vores syge dreng, der gjorde, at jeg bare fik mere og mere ondt og måtte spise mere medicin, som tiden gik. En ond spiral af træthed, dårlige madvaner og travlhed hele tiden.

De overflødige kilo blev derfor bare siddende og fremmedgjorde min krop. Det var bestemt ikke den krop jeg ønskede at bo i. Jeg købte f.eks. også hele tiden for småt tøj eller tøj, som slet ikke sad pænt på mig, fordi i mit hoved så min krop helt anderledes ud, end den gjorde i virkeligheden.

Min søn døde for snart 7 år siden som følge af hans sygdom. I den forbindelse tabte jeg 10 kg på ingen tid – af sorg.

Men de kilo kom meget hurtigt på igen og mere til. Jeg var fuldstændig “f*cked up” (som Krisztina Maria ville sige det). Jeg ‘cyklede’ rundt fra kur til kur og tabte nogle kilo – tog dem på igen – tabte dem osv.

Jeg har i 10 år haft 3 garderober, alt efter hvor vægten nu lige var. TRE! Det fylder alligevel en del i klædeskabet, skulle jeg hilse at sige.

Det fysiske var EN ting. Men når jeg vejede for meget (hvilket var størstedelen af tiden), var jeg super ked af min manglende selvdisciplin. Det gjorde mig generelt usikker. Usikker på mit selvværd, men f.eks. også tøjvalg, a la ‘ser jeg tyk ud i det her’. Jeg købte derfor hele tiden nyt tøj, for at finde det ‘magiske sæt’, jeg så slankere ud i. Og blev jeg inviteret til en fest, gik mit ’nu skal jeg tabe mig’-gen rigtigt igang. Min kamp MOD min krop – sådan vil jeg beskrive det. I stedet for kærlighed og omsorg FOR min krop, som det skulle have været.

Jeg kunne f.eks. også finde på at gå en ‘omvej’ efter mad i kantinen på mit arbejde, så dem, der sad ved bordene ikke kunne se min ladeport af en bagdel. (Jeg vejede 67 kg på det tidspunkt, og jeg havde altså IKKE en ladeport, og i hvert fald ikke stor nok til, at nogen havde gidet at koncentrere sig om den) Det hele sad jo i mit hoved, kan jeg se den dag i dag.

Jeg havde et brændende ønske om at tabe mig og komme tilbage til en sund og balanceret krop, men ikke mindst at kunne holde en sund livsstil. Ikke ‘bare’ for at være slank, men ligeså meget for at genvinde den gode selvkontrol, jeg følte, jeg havde mistet i den jungle af slankeregler og forbud, jeg havde sat op for mig selv. Jeg ønskede at komme et sted hen, hvor mad ikke blev en besættelse og så hulans besværligt, som jeg gjorde det til.

For hver eneste gang jeg gik på en ny ‘smart’ kur eller måde at spise på, som f.eks. Nupo, Chili piller, LCHF, Paleo, Spis efter din blodtype, Spis kun grøntsager fra frost, Suppekur osv osv. hungrede jeg efter alt det, jeg ikke måtte få.

Set i bakspejlet er det jo sindssygt, at jeg som en voksen fornuftig og normalt begavet kvinde, kunne tvivle SÅ meget på min egen vurdering, at jeg følte mig nødsaget til at skulle have en støttepædagog i form af ‘en ny måde at spise på’. I stedet for ’bare’ at stole på min sunde fornuft og mig selv. Nå, men sådan fortsatte det så i 10 år. Op og ned i vægt. Så fik jeg et barn mere, en pige. Med hende fulgte også min frygt omkring hvilket forbillede, jeg var og den måde, jeg konstant var utilfreds med mig selv på. Mine kommentarer omkring min krop var nemlig altid nedsættende. Min mand oplevede jeg også blev irriteret på mig, da han forståeligt nok ikke ønskede, vores datter skulle se sin mor være i konstant krig mod sin krop.

Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Fordi det gjorde, at jeg begyndte at se mig selv udefra. Prøvede at se mig selv igennem min datters øjne og hvilket forbillede, jeg gerne ville være. Som f.eks. er at lære hende at kæmpe for det, der gør en glad og lykkelig – i stedet for at brokke sig i mere end 10 år over noget, jeg rent faktisk kunne ændre…. lige der blev jeg faktisk helt flov over mig selv.

Her gik jeg og troede, at jeg havde lært af tabet af vores søn. At leve livet fuldt ud, at prioritere og gøre det, der gør os/mig gladest, hvilket vi faktisk også HAR gjort lige siden på mange andre punkter. Men jeg havde bare lige glemt det allervigtigste. At være glad for mig selv, tage mig af mig selv og ændre det, jeg var utilfreds med. Så NU skulle det være.

Jeg havde på det tidspunkt fulgt Krisztina Maria på hendes facebookside og læst hendes første bog BANG! Krisztina ramte mig med hendes ligefremme måde at sige tingene på, og det havde jeg brug for.
Jeg fik en Workshop med Krisztina i mors dags-gave af min mand. Det var lige, hvad jeg havde brug for.
Og rigtigt nok, dagen var ET stort meget kærligt og omsorgsfuldt los i r…..!!!
Jeg besluttede mig for, da jeg gik ud af døren den dag hos Krisztina, at jeg ALDRIG mere ville lade stå til. Aldrig mere ville jeg brokke mig uden at gøre noget ved det! Jeg ville tilbage til den Mariah, der handlede og gjorde drøm til virkelighed.

Vi skulle på workshoppen også sætte os nogle mål. Jeg var gravid på det tidspunkt, og mit mål blev bla., at mine ekstra graviditetskilo skulle være væk inden for det første år efter, jeg havde født.

Krisztina sagde blandt andet også den dag“Vil du det virkelig? Såfremt må du også kæmpe for det. Hvis du til gengæld ikke vil det nok, så er det også helt okay – men så skal du stoppe med at beklage dig og slå dig selv oveni i hovedet. DET ramte mig. Hun havde jo fuldstændig ret. Her gik jeg og spildte TIMER af et kostbart liv på at se ned på mig selv i stedet for at handle! Var jeg/ livet ikke den indsats værd for at blive glad, en gang for alle? Selvfølgelig var det det!

Så efter baby ankom, gik jeg ligeså stille i gang med at skifte de gamle dårlige vaner ud med nye, gode valg. Jeg valgte al den bevægelse til, jeg kunne, og opfandt ikke undskyldninger for mig selv eller syntes, det var ‘synd for mig’. Jeg gjorde det af omsorg til mig selv. Mit humør steg, for i stedet for at skulle sove hver dag midt på dagen, pga. en skadet ryg og dertil hørende medicin, kunne jeg nu komme igennem dagen med motion og frisk luft i stedet. Fordi jeg valgte det!

Hver gang jeg har tænkt ‘den vane kan jeg ikke ændre’, eller ‘i dag er det for koldt til at motionere’, har Krisztina siddet på min skulder og skudt mig afsted. Og gu’ kan jeg så.

Men jeg var så vant til ikke at lykkedes, at jeg flere gange undervejs har tænkt, at NU måtte succesen da snart stoppe og alle kiloene komme på igen. Det er ikke sket endnu – her, mere end et år efter, og jeg ved, at jeg ikke mere er helt fortabt. Jeg ved også, at det KAN og vil lykkes, at jeg holder den gode stil. Endda uden at skulle leve af mælkebøtteblade og gulerødder.

Jeg har den dag i dag aldrig haft det bedre, og nu er det ikke et spørgsmål, OM jeg skal ud og motionere, for det SKAL jeg bare, fordi jeg har lyst. Jeg er endda oppe på at kunne løbe fast, hvilket burde være umuligt i følge lægerne på grund af min ryg, da jeg har gigt med morfinplaster og et flexjob af samme årsag. Men jeg VILLE løbe. Fordi alternativet var værre …nemlig sur, tyk og trist.

Mest af alt er jeg også stolt over at vise mine børn, at man godt kan passe på sig selv, uden at være på skrap kur eller på anden måde have et anstrengt forhold til mad. Jeg vil nemlig SÅ gerne have, at de skal vokse op med et sundt syn på sig selv og en læring om, at de skal passe på sig selv for sig selv.

Mit syn på mig selv er forandret, og jeg har gjort op med “jeg kan ikke”. Jeg er SÅ glad og nyder endelig at være sund, stærk og tilfreds, efter tre børn, rygsmerter og tab.

Krisztina Maria gjorde en kæmpe forskel i mit liv, og jeg vil være hende evigt taknemmelig. Det er ikke tit, man møder et menneske, der siger tingene så direkte og præcist – men det gør hun. Hun brænder SÅ meget for, at dem hun arbejder med, skal lykkedes og få det bedste ud af det, de har. Hun fik mig til at tro på, at intet kan stoppe mig, hvis jeg sætter mig noget for.

Tak Krisztina.’

 

Har du lyst og er du nysgerrig på at forstå mere, ikke mindst om dig selv, så kan du læse mere i mine bøger eller dukke op til foredraget ‘Sundhed uden filter’ rundt omkring i landet. Ønsker du endnu mere hjælp kan du tjekke Camp 360 +180 Grader, Personlige, Online eller Coaching forløb ud.

 

Kommentarer

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *