MINE FREMTIDSPLANER

DAGENS TRÆNING TIL INSPIRATION
17. september 2017
IVÆRKSÆTTER
15. oktober 2017
Show all

MINE FREMTIDSPLANER

I noget der ligner to år har jeg gået og mærket godt og grundigt efter i maven hvad mit næste træk skulle være, hvis jeg skulle udvikle min forretning, både lokalt og nationalt. Derfor startede jeg bla. i dag med aktivt at se på et lokale på Frederiksberg. Et lokale som ville kunne rumme både mit eget Studio (til træning, coaching, foredrag, workshops mm. og et par ansatte tilknyttet ), et mødelokale og et par kontorer til både min virksomhed og PLASTIIK. Om det lige bliver det ‘første og det bedste’ er uvist og nok også tvivlsomt. Men jeg ved af erfaring, at når jeg først begynder at handle og søge aktivt efter det jeg drømmer om, så har det det oftest med at blive til virkelighed på et givent tidspunkt, og det rette vil derfor dukke op.

Processen er nu igang og jeg byder den velkommen og er spændt på hvordan det hele en gang ender. Ud af comfort zonen er det ihverfald for mig, at skulle investere og satse på, at dette kan blive til virkelighed. Men jeg ville aldrig kaste mig ud i et sådan projekt, hvis jeg ikke vidste inderst inde, at jeg ville kunne lave en succesfuld forretningsmodel ud af det.

Trust the proces, må mantraet være.

Udover det, er mine ambitioner nationalt, at holde endnu flere foredrag baseret på det mentale og den bagvedliggende grund til hvorfor vi gør som vi gør og ikke mindst hvor vores gennembrud ligger. Dermed vil jeg kunne inspirere endnu flere mennesker, til at komme nærmere at leve et sundere, stærkere og mere ærligt liv, som stemmer overens med det de går og ønsker sig, aller inderst inde.

Personlige Online coachingforløb har jeg faktisk også rigtig god succes med ifht. hvad man får af afkast, af at investere i et sådan – altså på den lange bane. Derfor er min ambition også at slå endnu mere på disse.

Bøger stopper jeg nok aldrig med at skrive og jeg har da også et par ideer i ærmet til min næste bog, eller faktisk de to næste og måske endda en tredje som jeg de sidste mange år har haft en drøm om at skrive med min kloge og bedre halvdel Thomas. Hvornår den næste og femte bog præcis ser dagens lys, handler kun om hvornår det for mig giver mening at gå i ’skriveproces’. Men indenfor de næste to år er realistisk.

E-bøger er gode, men som det er nu, er jeg endnu ikke helt venner med disse. Der er bare noget med at sidde med en rigtig bog i hånden som tiltaler mig mere. Det kan jo ændre sig og måske dikterer fremtiden helt af sig selv, at det er sådan det kun skal være på et tidspunkt. Lige nu er jeg på den front bare godt gammeldags.

De sidste par år har jeg også haft en del møder med forskellige produktionsselskaber omkring et tv-program jeg har i ærmet. Et program som godt nok handler om fysisk forandring, men som i den grad har mest fokus på det det egentlig handler om, nemlig at få hul igennem til det bagvedliggende tema om hvorfor vi (bliver ved med) gør som vi gør og derigennem bygger os selv og vores selvværd op, til at få vores endelige gennembrud. Fordi det handler langt fra om kost og træningsplaner, hvis vi ønsker den holdbare løsning vel at mærke. Om det en dag bliver til virkelighed vides ikke. Jeg ved dog at jeg ville elske at lave det og med mig ved roret, ville det kunne mærkes helt ind i knoglerne i (tv)stuerne (det ved de fleste som har opnået forandring med min hjælp eller har hørt mig ‘live’). Måske laver jeg mit helt eget ‘program’ på min egen You Tube kanal i mit kommende personlige Studio og søger måske dig til at medvirke, hvem ved. Fordi sidst jeg blev ringet op, blev jeg spurgt om jeg ville lave et evt. tv koncept (og det er sket flere gange efterhånden), som handlede om at jeg skulle være en bestemt ‘type’ træner, f.eks i strutskørt og med rottehaler. Jeg behøver vel ike sige hvordan den samtale endte.

Uanset, vi ser hvad der sker og det hele bliver en spændende proces de næste par år. Men en ting er sikkert, det er tid til udvikling efter snart 8 år (til foråret) med min egen virksomhed. Jeg glæder mig til hvad fremtiden byder på og mit inderste ønske med det hele er når alt kommer til alt, at kunne hjælpe DIG på vej mod din forandring og endelige gennembrud, fysisk såvel som mentalt.

KOMMENDE FOREDRAG I FREDERIKSHAVN – SILKEBORG – ROSKILDE. 

Kommentarer

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *