IVÆRKSÆTTER

MINE FREMTIDSPLANER
10. oktober 2017
ER DU IKKE TILFREDS, SÅ GØR NOGET VED DET!
25. oktober 2017
Show all

IVÆRKSÆTTER

Jeg er lige påbegyndt mit 8. år som selvstændig. I snart otte år har jeg altså været selvforsørgende. Det er en ret fed følelse, når jeg lige en sjælden gang imellem minder mig selv om hvor jeg kom fra og hvad mit udgangspunkt var, nemlig fra absolut nul!

Mange jeg kendte havde ikke i deres vildeste fantasi troet at jeg ville lykkedes eller ihverfald holde særlig lang tid i en branche og med en ydelse, som der dengang ikke var mange der tilbød endnu. Men jeg vidste livsstilsbranchen var på vej frem og inderst inde vidste jeg, at jeg havde alt hvad der skulle til, både i forhold til forretningsdelen og at arbejde fysisk såvel som mentalt med mennesker. Jeg havde i starten sat et år af hvor jeg kunne være ‘økonomisk uafhængig’ (som jeg havde sørget for forinden) i forhold til indtægt og dermed var ‘fri’ til KUN at fokusere på at give alt hvad jeg havde i mig og bygge min forretning op og samtidig forblive gældfri i den spæde opstart.

Flere omkring mig havde selvfølgelig forberedt mig på diverse dommedagsprofetier (velment naturligvis), som f.eks at der nemt kunne gå et par år eller flere, uden at jeg for alvor tjente penge jeg kunne leve af. Jeg havde bare ikke et ‘par år’ og det var ikke fordi jeg ikke havde en realistisk (hvad det så end er og hvem der så har opfundet det koncept) tilgang til virkeligheden. Jeg var bare for at sige det mildt og med fare for at træde ‘jante’ over tæerne rigtig god til at drive forretning og finde måder hvorpå jeg kunne gøre opmærksom på mig selv, samtidig med jeg selvfølgelig kunne mit kram til UG. Og så skilte jeg mig ud fra start (og gør det stadig), med min ligefremme og uden filter attitude. Jeg var og er ikke for alle og det spiller selvfølgelig også en stor rolle ifht. min definition på den succes jeg fik. ‘Leverpostej’ har bare aldrig været hvem jeg er og jeg lavede fra start en sammensværgelse med mig selv om, at uanset hvordan og hvorledes alt udartede sig, så kunne jeg aldrig, ALDRIG nogensinde gå på kompromis med hvem jeg inderst inde var, min etik og moral mm. Måske er den del nok det jeg er allermest stolt af, at jeg altid har formået at holde fast i mig selv, i en tid og en branche hvor de fleste er parat til at sælge ud for nærmest hvad som helst der kan give dem opmærksomhed eller lidt mønter på kontoen.

Det lykkedes og lykkes stadig, at holde fast i mig selv, samtidig med at jeg byggede et brand op (mig selv) og den dag i dag er et ‘kendt navn’ i branchen (en branche der i øvrigt er eksploderet de sidste år) og en af de mere garvede rotter. Måske skulle jeg nævne, at jeg allerede efter et halvt år dengang tilbage i 2010 begynde at tjene penge og det andet år jeg var i gang, havde en omsætning der lige ved og næsten var en fordobling af den løn jeg til sidst fik forinden, i den virksomhed jeg var ansat i ti år som mellemleder. Den løn var slet ikke så ringe endda (sagt på godt jysk), da jeg også dengang sammen med mit team formåede at skabe en succesfuld forretning (økonomisk/bundlinje/’holdånd’ mm), som især virksomheden jeg arbejdede for nød godt af. Der er både fordele og ulemper ved at være selvstændig (flest fordele, hvis man ‘forstår’ det), men at blive sig selv og se alt det man lægger en indsats i, gå videre ind i ens helt egen forretning, er en kæmpe selvtilfredsstillelse.

Sidder du selv og brænder inde med et talent, er villig til gøre hvad der skal til (det ér ikke for alle, så mærk efter!) og sidder med en tyrkertro på dig selv om, at du VED du kan, så ha’ selvfølglig din sunde fornuft med dig altid, men lad være med at lade dig trække ned af folk, hvis frygt stikker af med dem på dine vegne. Gå efter det, og aldrig, ALDRIG sæt dit lys (eller dine værdier) under en skæppe. Se mulighederne!

Min egen iværksætter historie er selvfølgelig meget længere og mere uddybende. Det kan være du hører mere om den i en kommende Vlog, hvem ved.

Any way, jeg skal igen til at udvikle min forretning og i sidste blog nævnte jeg nogle af mine fremtidsplaner. Men jeg har endnu mere i mig, og sætter jeg mig først noget for og starter noget op, så kigger jeg mig ikke tilbage og kan ikke stoppes eller nedbrydes, uanset de bump jeg møder på min vej. Fordi jeg ved de bump er uundgåelige og en del af rejsen, ja en del af livet! Det er ikke bare snorlige hele tiden, hvor det bare kører derud af. Heller ikke selvom mine første år som selvstændig startede helt fantastisk, så har der også været benhårdt arbejde og mentale op men også nedture på den rejse indtil i dag. Men bumpene ruster os og sørger for vi rejser os igen endnu stærkere, endnu mere oplyst og endnu mere ‘sulten’ på at udvikle os, hvis vi vælger det. Der findes nemlig ikke et alternativ, med mindre du bare vil visne hen og afvikles eller leve sådan lidt på ‘slum’ og ikke rigtig vide hvordan det går i næste måned.

Du kan godt sammenligne det lidt med at tage sig af sig selv og sit helbred, hele vejen rundt. Læner du dig tilbage og bare lader stå til, så sker der ikke en fløjtende vis og der vil ofte komme konsekvenser på et givent tidpunkt. Tror du samtidig at det ikke kræver en indsats på alle parametre og oveni vedholdenhed, at blive stærk og sund og udvikle sig fysisk som mentalt, så lover jeg dig for, at du kan glemme alt om det du går og ønsker dig.

Det er de hårde og mest udfordrende tider hvor vi får nogle ‘tæsk’ der gør os robuste og tvinger os til at gå i en ny og bedre retning. Men det er naturligvis ikke meningen det er der vi skal leve fra det meste af tiden. Hvis vi ønsker at steppe op og leve et mere fuldendt og passioneret liv.

Det håber jeg nogle af mine bøger blandt andet har givet dig med i bagagen. I dag har jeg også fået en ny bog som ved første øjekast inspirerede mig til at skrive denne blog, og som jeg tror kan give mig noget med i bagagen til min fremtidige rejse og udviklingen af min ‘butik’. Jeg glæder mig til at læse den!

 

Kommentarer

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *