DIÆT OP TIL PHOTO SHOOT, VIRKELIG?

WEEKEND PÅ EN HVERDAG HOS FALKENBERG STRANDBAD
15. november 2017
SPIS NU DE FORBANDEDE ÆBLESKIVER
24. november 2017
Show all

DIÆT OP TIL PHOTO SHOOT, VIRKELIG?

Jeg har et photo shoot næste uge og er derfor gået på streng diæt, imens jeg  prøver forskellige out fit dertil. Til frokost indtog jeg to skiver rugbrød (det væmmelige brød, du ved) med makrel og nok Mayo til at man kunne blive i tvivl om hvad der var under. Til aften fik vi en lækker pastasalat (stivelse, yes du læste rigtigt) og i skrivende stund kører jeg en Frellsen flødebolle med hasselnødder og marcipanbund ned (sukker, wtf). Ret diætagtigt ik’!

Nej selvfølgelig er jeg ikke på nogen diæt og det kender du mig jo også godt nok til at vide ikke kommer til at ske.

Kroppen er kompleks. Når det er sagt har min krop faktisk sjældent de store udsving (andet end lige et par dage om måneden, som de fleste andre kvinder også kender til). Men ellers ikke. Fordi jeg gør en indsats for at passe på mig selv (søvn, work/life balance mm.) og jeg spiser ikke forskelligt fra uge til uge eller har større eller mindre udsving i tide og utide. Jeg spiser det jeg har lyst til, hvilket er forholdsvist sundt det meste af tiden. Men det er også lidt chokolade hver dag og det er også vin indimellem og det er også en makrelmad i ny og næ, ligesom det også er en del frugt og grønt indimellem. Altså alt sammen det der hører under en sund livsstil.

Jeg lever ikke efter ‘regler’. Men af ren selvkærlighed har jeg lyst til at spise sunde fødevarer af kvalitet det meste af tiden og ikke mere end jeg har behov for.

Jeg er ‘fri’ ifht. mad. Jeg er fri i mig selv i den kontekst og har det pisse godt den dag i dag med hvem jeg er, indvendig som udvendig. Jo det må man godt sige højt! Jeg siger det f.eks også til mig selv hver eneste morgen, imens jeg klapper mig på skulderen og går ud af døren. Netop derfor er min krop det meste af tiden i balance og jeg behøver ingen f*cking diæter eller specielle måder at spise på, for at skulle se ud på en bestemt måde, til et bestemt tidspunkt/lejlighed/begivenhed for et ‘kort øjeblik’. Ganske befriende, at have fundet den fred og frihed det er.

Leder du også efter det indeni dig, så husk jeg løbende holder Camps (foredrag, onlineforløb, personlige forløb, coaching forløb) hvor der bliver arbejdet hele vejen rundt, fysisk som mentalt. Krop, sind og hjerte. Fordi det hænger sammen og fordi det er uundgåeligt at få sit gennembrud, uden der også kommer hul igennem INDENI dig.

Og jaja, det sted vi ‘bor’, det er bare en krop og den skal ikke have al din energi og opmærksomhed 24/7. Men det er fandme smart (for dig) hvis den fungerer optimalt, er sund og stærk og bakker dig op det meste af tiden, og at du det meste af tiden er glad og fri i den. Det frigiver en enorm energi og ro, ikke at skulle gå og forholde sig til sin krop (andet end kærligt) hele tiden, som alt for mange i øvrigt er viklet destruktivt ind i.

Har du det ikke optimalt i det skur du bor i, så gør noget ved det. Fordi intet forandrer sig for alvor med hvordan du har det med dig selv, før DU ligger en indsats i at skabe en ændring indeni dig og gøre noget andet end du plejer. Alt sammen på baggrund af, at den vigtigste person i dit liv, nemlig DU, kommer tættere på at leve et liv med mere indre ro, der hvor du har det fredeligt indeni dig, udenpå dig.

 

CAMP 180 GRADER opstart d.7 januar 2018 – max 6 pladser.

CAMP 360 GRADER opstart d.6 januar 2018 – max 4 pladser.

PERSONLIGT FORLØB

ONLINEFORLØB

FOREDRAG

 

Kommentarer

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *