BLOD, SVED OG TÅRER GAV DRØMMEBOLIG

HVAD VENTER DU PÅ?
20. februar 2018
VEJEN TIL HELVEDE ER BROLAGT MED GODE INTENTIONER OG DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER
11. marts 2018
Vis alle

BLOD, SVED OG TÅRER GAV DRØMMEBOLIG

 

Hvad har den overskrift at gøre med noget som helst der rimer på indre og ydre sundhed, tænker du måske? Det skal jeg fortælle dig.

I søndags bragte Berlingske et tre siders indblik af vores bolig med dertilhørende interview. Det kan du læse her. Indblikket i boligsektionen var tydeligvis for at give inspiration til læserne omkring hvordan og hvorfor vi har valgt at indrette os som vi har og med hvad. Men vores boligsituation indeholder faktisk en lidt længere historie, som snildt kan sammenlignes med hvad det egentlig kræver, når man står et sted i sit liv, hvor man ønsker en større forandring skal finde sted. Læs videre hvis du vil forstå.

Det er nemlig sådan at vi de sidste mange år har boet samme sted og rent faktisk et ret fantastisk sted, synes vi. Både når det kommer til vores bopæls beliggenhed (lige ved siden af Frederiksberg have, på en stille blind vej der af samme årsag intet trafik er på, og så bor vi øverst oppe i en gammel lejlighed, med højt til loftet og masser af lys og dejlig udsigt). Vores familie består af tre mennesker, hvor Oliver siden han var 3 år gammel altid har boet halvdelen af tiden hos os (som har været en uge, to uger og de sidste år tre uger ad gangen). I mange og indtil videre de fleste år, var vores hjem en lille treværelseslejlighed, med en mindre skøn østvendt altan. Lang historie kort. På et tidspunkt bliver vores lejlighed lige i det mindste, især de sidste par år vi bor i dens daværende form. Oliver vokser, vi får vores første hund Hercules og lad mig sige, vi kommer hinanden ved. Ærligt, selvfølgelig ville det have været federe hvis vi havde haft et ekstra værelse, især til Oliver når han var hjemme, og primært de sidste par år han voksede sig større. Men det meste af tiden har det altid været så skide hyggeligt, at vi har været meget sammen, og der er ingen tvivl om, at vi også har fået den tætte relation vi har i dag, hvor vi taler åbent og ærligt om det meste, netop fordi vi har boet så tæt sammen. Det er ihvertfald min overbevisning.

Nu til sagen. Fordi det er nemlig sådan at vi (Thomas og jeg) i de fleste år vi har boet her, har gået og drømt om at indrage de loftrum der lå ovenpå vores lejlighed. Til at udvide vores bolig så vi dermed kunne blive boende i det kvarter og på den beliggenhed vi holdte så meget af. Så hvis du et kort øjeblik har tænkt ‘jamen hvorfor flyttede i så ikke bare til noget større’, så er svaret DERFOR. Vi ikke bare drømte om det, vi ønskede også at prøve at gøre alt for at det skulle blive til virkelighed, inden vi måske måtte se i øjnene at vi måtte flytte. Vi gik derfor igang på det tidspunkt vi mente var det rigtige, for at muligheden måske kunne blive en realitet. Jeg skal sparre dig for en meget lang og detaljeret historie, hvor vi i ca. 8 måneder  nok gik igennem det jeg vil beskrive som mit hårdeste år i meget lang tid. Ikke hårdt ifht. hårdt arbejde og knofedt, da det for mig aldrig har været en hændring i mit liv, at smøge ærmerne op og ‘tage fat’, men psykisk hårdt, det var det.

De fleste der har været igennem et større byggeprojekt og har boet i det samtidig, ved hvad jeg taler om. Det var ikke for børn. Konstant måtte jeg holde fokus på målet, samtidig med jeg holdt godt fast i min bedre halvdel, som var min klippe i den proces og mentalt stærkere end stærk. For ikke at tale om super professionel, i de mange måneder det stod på. Men hvad der ellers skete under det tag den gang, bliver under det tag. Entreprenørfirmaet vi samarbejdede med var dog upåklageligt og vi havde et rigtigt godt team work. Får du nogensinde brug for at lave en taglejlighed, så henviser jeg gerne.

Pointen er at det lykkedes, efter bogstaveligt at have gennemgået blod, sved og tårer og en større investering, at opnå det vi drømte om. På den måde kan det sagtens sammenlignes med at skulle igang med f.eks en livsstilændring, at bryde dårlige vaner eller andet man ønsker at ændre markant eller bygge stærkere op i sit liv. Det findes ikke ‘på den lette og hurtige måde’ og intet bliver anderledes før vi fatter og indser, at det er den vedholdende proces og det hårde arbejde der giver os det langsigtede og vedvarende resultat. Den dag det står soleklart og vi er villige til at lægge den indsats i det det kræver, lige dér er vi tættere på end vi aner, til at drømmene kan gå i opfyldelse.

Her et uddrag, plus lidt ekstra, af de billeder der blev bragt i Berlingske d.18 februar 2018, af vores nu Penthouse lejlighed på Frederiksberg. Billederne er taget af den dygtige og søde fotograf Frederikke Heiberg.


FØR BILLEDER PÅ LOFTET

Gamle nedslidte loftrum som skulle laves om til beboelse.


FØR BILLEDE STUEPLAN

Da alt nedenunder også skulle renoveres og blev splittet i atomer, var det nødvendigt at pakke alt ned og flytte ud i to måneder. Det var eddermame også et projekt, at skulle flytte alt ud og ind på så kort tid. Men fokus på målet, fokus på målet var det eneste jeg messede til mig selv, imens jeg sled mig selv til blods bogstaveligt talt.


EFTER BILLEDER

Vi valgte at have to værelser ovenpå. Olivers værelse (som jeg og han selv synes var værd at vente på) og vores soveværelse hvor vi fik lavet fransk altan, samt en lille gang/trappeopsats.


Stueplanet som vi boede i i forvejen valgte vi at totalrenovere i samme hug. Vi væltede alt der kunne væltes og åbnede det hele op, så den ‘gamle’ lejlighed blev til et stort åbent rum, med masser af lys og luft. I den proces ryddede vi op og sorterede det meste fra vi havde i forvejen, gav det væk og startede på en frisk, med nu kun ganske få ting i ‘bagagen’. Det letter ikke bare for synsfeltet, men i den grad også mentalt. Jeg vil tro, hvis vi skulle, kunne pakke vores hjem ned på et par timer, på en god dag.


I skrivende stund venter vi på at at få endnu en altan installeret. Denne gang en stor en af slagsen på den vestvendte side (solsiden).

Går det efter planen ankommer den i sensommeren og med den, er det som om det hele går op i en højere enhed og bliver fuldent.

Jeg ELSKER det her hjem. Mit hjem.

Det gjorde jeg også før, men nu sætter jeg endnu mere pris på det og er stolt over det.

Fordi jeg ved hvor meget vi har lagt i det og gået igennem for at nå hertil.

Det var det hele værd. Som altid! <3

#ViGjordeDet

Ps. Billederne er private og må ikke bruges uden tilladelse.
For boligreportager og lignenden kontakt [email protected]

Kommentarer

Kommentarer