RIGTIGE KVINDER FØDER BØRN

DU ER TIDEN VÆRD
5. juni 2018
HAR DU FÅET DIT FIX I DAG?
27. juli 2018
Vis alle

RIGTIGE KVINDER FØDER BØRN

I går postede jeg følgende private opdatering på et par af mine sociale medier, min Instagram profil som jeg efterhånden bruger mest og så min nylige oprettede lukkede gruppe på facebook ‘Fit 4 Fight Med Krisztina Maria‘. Du kan læse de mange kommentarer derinde, som giver et indtryk af, at de fleste mennesker nok snarere hylder mangfoldigheden, end det modsatte. Det var ikke ‘bare’ en spontan opdatering, men noget jeg har haft på hjertet længe. Jeg har intet imod og deler altid gerne ud af mine personlige erfaringer. Men jeg har også en privat side, som jeg værner om og det tror jeg er vigtigt, at have et ‘rum’ for sig selv, hvis man som jeg ‘er på’ og konstant deler ud til ‘verden’. Ikke desto mindre, så føles det godt også at give et indblik i mit private liv og sætte ord på det du nu skal læse i denne blog. God fornøjelse.

 

I øvrigt, hvis du ikke ved det. Så er Oliver ikke min søn. Jeg har dog boet med ham siden han var tre år (en uge hvert sted, så to uger, og de sidste par år tre uger hos os). På lige fod med hans far, har jeg passet på ham, tilbragt meget tid med ham og taget mig af ham. Til hver en tid ville jeg kaste mig ud foran en bil for ham, kom det til det. Hvis det siger lidt om hvad han betyder for mig. Det ved alle i min helt private omgangskreds naturligvis.

Jeg har dog nogle (få) gange hørt fra nogle af mine nu ex-følgere og et par bekendte, mellem linjerne, at jeg ikke vidste hvad det ville sige at have børn og/eller kunne udtale mig om ‘livet med børn’, når jeg ikke havde mine egne. Jeg er ikke lavet af stål, så den bemærkning rammer naturligvis. Mest fordi det aldrig har været et aktivt fravalg, at vi aldrig fik vores eget barn. Det blev bare sådan, MEN, jeg har uanset altid haft den overbevising, følelse og tankegang, at min lykke bestemte jeg selv, uanset hvordan mit liv udformede sig. Derfor er det heller ikke noget jeg på nogen måde er i sorg eller ‘tuder’ over. En stor indflydelse på det er, at jeg naturligvis altid har følt, at jeg også ‘havde’ Oliver, fordi jeg altid har passet på ham, med hud og hår og fået så meget igen, fra ham.

Og det er sandt, jeg har ikke gennemgået at bære et barn, født et barn eller ammet et barn eller alt det der følger med i den periode. Længere er den ikke. Men det har mennesker heller ikke, som f.eks adopterer børn i forskellige aldre eller får et barn via en surrogatmor eller får et barn fordi de er værger, har plejebørn, osv. osv. Derfor kan man sagtens både have meget erfaring med børn, have stor kærlighed til dét barn/børn man har levet med som en familie i mange år, passet og plejet, bidraget økonomisk til, været med til at præge, på godt og ondt, som dem der har født dem selv.

Jeg tror på, at det er vigtigt, at have børn i sit liv og fjerne fokus fra sig selv, for en stund og jeg er SÅ taknemlig for at jeg fik Oliver med i ‘købet’, og vi skabte vores egen lille familie. På hvilken måde man får/har børn i sit liv, er fuldstændig underordnet. Jeg kender så mange, som ikke lige passer ind i den firkant, hvor man kun er en ‘rigtig kvinde’ hvis man har født børn selv. Til gengæld er dem jeg kender fantastiske mennesker, som mere end de fleste gør en forskel hvor de kan og er involveret eller lever med børn, på den ene eller anden måde.

Det jeg prøver at formidle er vel, at det er en god idé at være lidt nysgerrig før man evt. ‘dømmer’ hvornår andre kvinder er ‘gode/dygtige nok’ og må have en mening om ‘børn’ og dermed passer ind i ens verdensbillede. Fordi, alle har en historie og de fleste mennesker kender intet til den historie. Så når der bliver ‘peget fingre’ er det kun på baggrund af ens egen selvopfattelse og hvordan man ser verden, udfra sin egen lille navle. Derfor, vær nysgerrig, fremfor dømmende, er opfordringen.

Oliver har i øvrigt en fantastisk mor som ingen kan erstatte (det burde være komplet unødvendigt at skrive og jeg har ALDRIG prøvet på at ville være andet end en bonus), som jeg/vi altid har haft et dejligt forhold til. Men derfor kan han jo også godt være min arving.

Som han selv skrev et sted for nylig ‘jeg har en stor familie’, forstået på den måde at han har bonusmor/far/søskende/bedsteforældre på begge sider og i ‘vores’ tilfælde har det været og er, en stor bonus. Trods omstændighederne, da han var helt lille og hans forældre splittede, har han været en meget heldig dreng, som altid har været omgivet af mange helt fantastiske mennesker og meget kærlighed, som jeg oplever det. På den konto, må man sige det har været en ‘succeshistorie’, det meste af tiden.

Og så lige en sidebemærkning, som jeg også har fået ‘bemærkninger’ om, som årene er gået. Om jeg overhovedet ville have været i ligeså god form, hvis jeg selv havde født et barn? Svaret er nej! Endnu bedre. Min passion for det jeg laver og genetik ville ikke ændre sig. Måske med lidt flere strækmærker, men who the f*ck cares. Sidst jeg tjekkede, udover alle dem jeg selv kender, findes der jo massevis af kvinder på kloden, som stadig holder sig i form, selvom de har fået børn.

Ps. Hvis ‘man er sådan en’ der hjælper mennesker med at ændre deres liv eller dele af det, burde det være underordnet hvordan dét menneskes liv er sammensat privat. Personligt er jeg inspireret af mennesker som lever på vidt forskellige måder. Det ændrer ikke min respekt for hvad det er de ‘giver’ til verden.

Kommentarer

Kommentarer