I københavn

FOREDRAG + TRÆNINGSEVENT

Få en smagsprøve og mærk på egen krop hvad det er hende Krisztina Maria kan! Hun kan selvfølgelig som så mange andre, få dig til at svede. Men det “mange taler om” og der hvor hun skiller sig ud blandt mængden, er blandt andet den stemning og energi hun formår at skabe. Den evne hun har til at flytte og rykke mennesker mere end de troede var muligt, sammen med hendes no nonsense personlighed og attitude, gør at der skabes noget unikt i det rum hun befinder sig i. Du behøver ikke tage hendes egne ord for det, læs istedet hvad andre har at sige om hende her. Eller endnu bedre, skynd dig at tilmelde dig denne kicksass Camp trænings/foredrag-event og oplev det selv. Der er max.12 pladser til det intime foredrag (som består af elementer fra foredraget ‘SUNDHED UDEN FILTER‘) og max. 25 pladser til selve træningen. Vi lover, at bliver du en af dem der deltager, så kommer du både til at opleve at taget letter og at du går derfra fyldt med power og troen på, at du nok skal nå i mål med det du ønsker dig. Fordi du netop har mærket en snært af den vej du skal, for at det kommer til at ske.

Selve træningen består af konditonstræning, crossfit inspireret træning, boksning og styrkebaseret træning med egen kropsvægt. Udover det, vil der være øvelser baseret på teamwork (så tag gerne din ven/veninde med). Træningen er tilpasset så alle kan være med, så længe du allerede er sådan en der bevæger dig, på den ene eller anden måde. Der er også stor chance for at du kommer en tur ud af comfortzonen, altså derud hvor alt forandring sker og du for alvor sparker røv!

HVEM ER DET IKKE FOR?

Er du fuldstændig sofakartoffel, forstået på den måde at du INGENTING gør for at bevæge dig og at din form kan betegnes mere som et bageredskab end noget andet. Så er denne event ikke for dig. Tjek evt. et af de andre forløb ud på siden, såfremt du ønsker at komme op af den sofa. Eventen er heller ikke for dig der allerede er i dit livs topform. Ikke fordi du ikke ville kunne få noget ud af det, men fordi det simpelthen ikke er interessant for mig, at arbejde med mennesker som allerede har fat i den lange ende og er der hvor de gerne vil være.

HVEM ER DET FOR?

Det er for dig der på den ene eller anden måde er i gang, men stadig synes du er for tyk, tynd, buttet, slank, slap, slatten og ønsker at komme i ENDNU bedre form. Er det dig kan du deltage. Altså, er det for dig der har en intention om, at du gerne vil rykke dig mere og inderligt ønsker at få hul igennem til en endnu stærkere og sundere livsstil. Det kan også være du overvejer at deltage på den populære CAMP 180 GRADER som næste gang kører i januar måned. Såfremt kan du få en mindre smagsprøve på, hvad halvdelen af selve træningsdelen går ud på.

Kan du nikke genkendende til ovenstående? SÅ KOM! Tilmeld dig NU, imens der er pladser og lad os fyre den af sammen.

PRAKTISK INFO:

Dato kommer snarest.

Foredraget foregår fra kl.11.45-13.00.

Træningseventen foregår fra kl.13.30 til ca. kl.14.30. Dørene vil være åbne fem min. før start ved begge events.

Selve foredraget varer 1 time og 15 min. og foregår i vores lokaler på Smallegade 28 på Frederiksberg. Lokalet ligger ud mod gaden hvor der står to oliventræer, på den måde kan du finde det. Det er en god ide allerede at være omklædt til træningstøj hvis du deltager her. Efter foredraget vil der være ca. 25 min. inden selve træningen starter. (træningslokationen ligger 5 min. væk).

Træningseventen varer 1 time og foregår i en lejet sal hos Fitnessdk på Falkoner Plads 1 på Frederiksberg. Når du ankommer nævner du blot i receptionen at du skal ind og træne med Krisztina Maria.

Der er plads til max. 12 deltagere til foredraget, så først til mølle.

Til selve træningseventen er der plads til max. 20 deltagere.

HVAD KOSTER DET?

Deltager du i både foredrag og træningsevent er prisen 495 kr.

Deltager du kun i selve træningseventen er prisen 245 kr.

For de 12 der deltager i hele eventet, vil bogen ‘UDEN FILTER‘ være med i prisen.

For alle der kun deltager på selve træningseventen, kan bogen ‘UDEN FILTER‘ købes til 100 kr (normal pris 249 kr). Hvis du ønsker dette, så skriv under ‘bemærkninger’ i shoppen, når du køber din plads, at du ønsker x antal bøger.

Få dage inden eventen afvikles, vil du modtage en mail med lidt ekstra praktisk info.

Jeg glæder mig til at fyre den af sammen med dig. På gensyn!

AFBUDSPOLITIK

Din tilmelding er bindende efter betaling, og det er ikke muligt at få refunderet pengene. 

Du kan dog videregive/sælge din plads til anden side.