
Du får sved på panden og smil på læben!
Du kommer til at træne med resten af holdet, en til en og på egen hånd.
Fællestræningen foregår i fitness dk, Falkoner Plads på Frederiksberg. Her træner vi sammen i fire uger hver fredag, med første gang d.07/09-12 kl.8.15 i 60 minutter. Træningen består helt overordnet af:
 |
- Cirkeltræning
- Styrkeøvelser, hvor du bruger din egen kropsvægt
- Konditionstræning
- Boksning
|
Mange af øvelserne kan du tage med dig og bruge hvor som helst og når som helst. Jeg lover dig, at du ikke kommer til at kede dig. Tværtimod vil du få et kick ud af at give dig selv fuldt ud. Og det vil give dig en helt ny dimension at flytte grænser i krop og sind. Først efter dette forløb ved du, hvad du VIRKELIG er i stand til at udføre. Faktisk kan du meget mere, end du tror. Og bare rolig: Jeg skal nok vejlede og motivere dig, så du når dit mål!
Din personlige træning med mig er baseret på:
 |
- Styrketræning med vægte og kropsvægt
- Teknik
- Kort og intens intervaltræning
- Rigtig vejrtrækning
- Kropsholdning
|
Din personlige træning varer 55 min. hver uge i fire uger, med start fra uge 36, mandag, tirsdag eller onsdag i tidsrummet fra kl.8.15 til kl.14, afhængig af ledige tider. Jeg udvikler et program, der passer præcis til dit udgangspunkt. Du lærer at træne rigtigt og at presse og motivere dig selv. Det vil give dig forståelsen af, hvordan du udvikler din krop og kommer nærmere dit mål.
Det anbefales, at du selv træner 1-2 gange på egen hånd i løbet af ugen. Det giver de bedste muligheder for hurtigt at få kørt dit nye træningsprogram og rutine ordenligt ind – og optimerer samtidig dine resultater i forløbet og fremadrettet.
Husk håndklæde, vand og sjippetov til alle træninger! Sjippetov og drikkedunk findes i goodie bag!
Er du klar? Hvad venter du så på? Der er KUN 10 pladser
Kommer du med 100% commitment, tør jeg godt garantere, at du får:
 |
- Sved på panden
- Rigtig træning, der flytter krop og sind
- Smil på læben
- Energi boost til hovedet
- Motivation i store baner
- Metoder, så du bliver bedre til at tackle mentale udfordringer
- Nyttig viden om sund kost
- Fedttab og en strammere krop
|
Husk!
Boot Camp'en er IKKE et quick fix, men et forløb, hvor du lærer og forstår, hvordan du selv skal træne rigtigt og spise balanceret. Målet er naturligvis, at du i fremtiden vil opnå dine mål og resultater på egen hånd! Er du 100% seriøs med din træning og kost, vil jeg godt love, at du i løbet af de 4 uger vil opnå et fedttab og mærke en strammere og stærkere krop!
Kickstart dit nye liv! Der er KUN 10 pladser
INFO OM TILMELDING MM. HER