TAG ACTION OG OPNÅ FORANDRING!

Vi bærer selv rundt på nøglen til forandring…
13. august 2010
Flere gode grunde til at træne om morgenen…
19. august 2010
Vis alle

TAG ACTION OG OPNÅ FORANDRING!

Vi kan til enhver tid tabe fedt, vi skal bare starte med at tage action på alle de områder vi selv kan kontrollere. Det kan feks være hvor meget vi spiser, hvad vi spiser, hvornår vi spiser, hvilken type motion vi dyrker, hvor ofte vi træner, hvor vi kan træne, hvor lang tid vi træner og hvor hårdt vi træner! Altså, vores overordnede livsstil og vores mentale indstilling omkring vores situation.

Den barske sandhed er at hvis vi har for meget kropsfedt eller lever i en krop vi ikke er tilfreds med, så er det vores egen skyld! Vi er fuldstændig selv ansvarlig for det. Hvis vi nægter at acceptere det eller ikke indser dette, kommer vi aldrig til det sted vi inderst inde drømmer om at leve vores liv fra. Hvis vi derimod virkelig, som i VIRKELIG, ønsker at tabe os permanent eller hvad vi nu gerne vil med vores krop, er det første skridt 100% at acceptere det fulde ansvar omkring os selv og vores omstændigheder.

Vi er produkter af vores måde at tænke på og vores overbevisninger.

Derfor skaber vi selv vores omstændigheder gennem en positiv tankegang og positive handlinger – og vi skaber negative omstændigheder for os selv gennem negative tanker, mangel på handling og forkerte handlinger. Sagt på en anden måde, vi er ansvarlige for hvem vi er, hvor vi befinder os, hvad vi har opnået – og et af de resultater er præcis den måde, vores krop ser ud på lige nu.

Når vi ikke får de resultater, vi ønsker, er den letteste ting ofte at give noget andet skylden og finde på undskyldninger som feks “Jeg er genetisk fejlsdisponeret”, “jeg er født med store knogler”, “min forbrænding er langsom”, “jeg har ikke nok tid til at træne” “jeg har prøvet alt” osv. Hvis vi ikke ser i øjnene, at det er os selv der er i kontrol med alt hvad vi foretager os, root explorer apk hvordan kan vi så nogensinde forvente at vi får hvad vi ønsker os? Jeg tror at det er den manglende følelse af kontrol og retning for os selv der gør, at mange smækker bagdelen i sofaen hver anden dag med en pose slik, chips eller kage foran tv’et eller computeren.

Når vi begynder at finde på undskyldninger, er det lig med at vi har mistet styringen med os selv (dette gælder forøvrigt i alle livets aspekter). Vi lader omstændighederne styre os, i stedet for at vi selv skaber vores situation.

Det vi kan gøre i stedet, er at undgå at give alt andet skylden og i stedet tage ansvar for vores resultater og vores liv. Tage action! Begynde at træne. Spise sundere. Gøre noget – gøre hvad som helst. Kort sagt, genfinde selvrespekten, –  som forøvrigt også gør din person mere tiltrækkende for omverdenen.

Der er ingen der nogensinde har sagt livet altid er fair. I forhold til krop, kost og træning vil der altid være andre der har det lettere end en selv – og andre igen har det sværere.  Og hvis vi fra naturens side ikke har fået en hurtig forbrænding foræret, har vi to muligheder. Enten kan vi sætte os ned og synge en klagesang og have ondt af os selv, eller vi kan tage os selv i nakken, hive os op og blive den bedste udgave af os selv, udfra de ressourcer vi har nu og her!

I bund og grund er det ret fantastisk! – Livet er et stort tag selv bord, så hvorfor ikke gå efter luksus buffeten?

Kommentarer

Kommentarer