RIGTIGE KVINDER FØDER BØRN

DU ER TIDEN VÆRD
5. juni 2018
HAR DU FÅET DIT FIX I DAG?
27. juli 2018
Vis alle

RIGTIGE KVINDER FØDER BØRN

I går postede jeg følgende private opdatering på et par af mine sociale medier, min Instagram profil .Du kan læse de mange kommentarer derinde, som giver et indtryk af, at de fleste mennesker nok snarere hylder mangfoldigheden, end det modsatte. Det var ikke ‘bare’ en spontan opdatering, men noget jeg har haft på hjertet længe. Jeg har intet imod og deler altid gerne ud af mine personlige erfaringer. Men jeg har også en privat side, som jeg værner om og det er vigtigt for mig, at have et ‘rum’ for mig selv, når man som jeg ‘er på’ og konstant deler ud til ‘verden’. Ikke desto mindre, så føles det godt også at give et indblik i mit private liv og sætte ord på det du nu skal læse i denne blog. God fornøjelse.

 

Hvis du ikke ved det. Så er Oliver ikke min søn. Jeg har dog boet med ham siden han var tre år (en uge hvert sted, så to uger, så mest hos os og de sidste tre år fast hos os). På lige fod med hans far, har jeg passet på ham, tilbragt meget tid med ham og taget mig af ham, med alt hvad det indebærer ifht. børnehave, skole, sport, omsorg, leg, lektier, hygge osv osv. Til hver en tid ville og vil jeg kaste mig ud foran en bil for ham, kom det til det. Hvis det siger lidt om hvad han betyder for mig. Det ved alle i min helt private omgangskreds naturligvis.

Jeg har dog nogle gange hørt i mit liv fra nogle af mine nu ex-følgere og et par bekendte, mellem linjerne, at jeg ikke vidste hvad det ville sige at have børn og/eller kunne udtale mig om ‘livet med børn’, når jeg ikke havde mine egne. Jeg er ikke lavet af stål, så den bemærkning rammer naturligvis. Mest fordi det aldrig har været et aktivt fravalg, at vi aldrig fik vores eget barn. Det blev bare sådan. MEN, jeg har uanset altid haft den overbevising, følelse og tankegang, at min lykke bestemte jeg selv, uanset hvordan mit liv udformede sig. Derfor er det heller ikke noget jeg på nogen måde er i sorg over eller ‘tuder’ over. En stor indflydelse på det er, at jeg naturligvis altid har følt, at jeg også ‘havde’ Oliver, fordi jeg altid har passet på ham, med hud og hår og fået så meget igen, fra ham. Det største kompliment jeg i øvrigt nogensinde har fået er fra hans far, som ofte har fortalt mig, at jeg er det tætteste nogen kommer på at være mor, uden at være det.

Det er sandt, jeg har ikke gennemgået at bære et barn, født et barn eller ammet et barn eller alt det der følger med i den periode. Længere er den ikke. Men det har mennesker heller ikke, som f.eks adopterer børn i forskellige aldre eller får et barn via en surrogatmor eller får et barn fordi de er værger, har plejebørn, osv. osv. Derfor kan man sagtens både have meget erfaring med børn, have stor kærlighed til dét barn/børn man har levet med som en familie størstedelen af barnets liv, passet og plejet, bidraget økonomisk, været med til at præge, på godt og ondt, som dem der har født dem selv.

Jeg tror på, at det er vigtigt, at have børn i sit liv og fjerne fokus fra sig selv, for en stund og jeg er SÅ taknemlig for at jeg fik Oliver med i ‘købet’, og vi skabte vores egen lille familie. På hvilken måde man får/har børn i sit liv, er for mig fuldstændig underordnet. Jeg kender så mange, som ikke lige passer ind i den firkant, hvor man kun er en ‘rigtig kvinde’ hvis man har født børn selv. Til gengæld kender jeg mange fantastiske mennesker, som mere end de fleste gør en forskel hvor de kan og er involveret eller lever med børn, på den ene eller anden måde. I min verden definerer det ikke et menneske

Det jeg prøver at formidle er vel, at det er en god idé at være lidt nysgerrig før man evt. ‘dømmer’ hvornår andre kvinder er ‘gode/dygtige nok’ og må have en mening om ‘børn’ og dermed passer ind i ens verdensbillede. Fordi, alle har en historie og de fleste mennesker kender intet til den historie. Så når der bliver ‘peget fingre’ er det kun på baggrund af ens egen selvopfattelse og hvordan man ser verden. Er det udfra sin egen lille og ‘fordømmeden’ eller er det åbent, nysgerrig?

Oliver har i øvrigt en fantastisk mor som ingen kan erstatte (det burde være komplet unødvendigt at skrive og jeg har ALDRIG prøvet på at ville være andet end en bonus), som jeg/vi altid har haft et dejligt forhold til. Men derfor kan han jo også godt være min arving og er det også.

Som han selv skrev et sted for nylig ‘jeg har en stor familie’, forstået på den måde at han både har bonusmor/far/søskende/bedsteforældre på begge sider og i vores tilfælde har det og de været og er, en stor bonus. Trods omstændighederne, da han var helt lille baby og hans forældre splittede, har han været en meget heldig dreng, som altid har været omgivet af mange helt fantastiske mennesker, rollemodeller og meget kærlighed. På den konto må man sige det har været en ‘succeshistorie’, det meste af tiden.

Og så lige en sidebemærkning, som jeg også har fået ‘hentydninger’ om, som årene er gået. Om jeg overhovedet ville have været i ligeså god form og stærk, hvis jeg selv havde født et barn? Svaret er nej! Endnu bedre og ikke kun fysisk også mentalt, fordi så skulle jeg være en rollemodel for endnu flere. Min passion, drivkraft og genetik ville ikke ændre sig. Jo, måske ville jeg have lidt flere strækmærker, men who the f*ck cares. Sidst jeg tjekkede, udover alle dem jeg selv kender, findes der jo massevis af kvinder på kloden, som stadig holder sig i pisse god form, selvom de har fået børn. Det ene udelukker ikke det andet.

Ps. Personligt er jeg inspireret af mange forskellige slags mennesker, uanset hvordan de lever deres private liv. Jeg definerer et menneske udfra hvem de er, ikke udfra hvordan de har sammensat deres liv. Er de ordentlige mennesker? Har de noget at byde på, som tiltrækker mig? Går de forrest og praktiserer det de prædiker? Såfremt følger jeg efter dem.

Kommentarer

Kommentarer