HVEM ER DU EGENTLIG?

VED DU EGENTLIG HVAD DET VIL SIGE AT LEVE SUNDT?
6. september 2018
SÅDAN KNÆKKEDE JEG SELV KODEN
13. november 2018
Vis alle

HVEM ER DU EGENTLIG?

Nøgenhed, hvordan har du det lige med det? Eller måske skulle jeg hellere spørge, hvordan har du det med din egen nøgenhed? Eller i det hele taget med din egen krop? Fordi det er jo oftest sådan at hvordan vi har det med vores egen, spiller også en rolle ifht. hvordan vi forholder os til andres, uanset form.

Bliver vi provokeret? Føler vi os intimidere? Frastøder det os? Tiltrækker det os? Bliver vi inspireret eller noget helt sjette? Det er jo helt individuelt, hvordan vi reagerer og hvilke følelser det bringer frem i os, når vi bliver konfronteret med andres måde at være i verden på.

En stor del af min opgave når det kommer til at hjælpe andre mennesker er, at de skal lære at elske sig selv, med hud og hår, fra inderst til yderst, også selvom de endnu ikke er der hvor de ønsker at være udviklingsmæssigt, fysisk mentalt og emotionelt.

Når jeg f.eks stiller spørgsmålet til mine klienter ‘hvem er du egentlig?’ Altså hvis jeg strippede dig og du sad lige her splitter HansJørgen. Hvem er DU så (ikke hvad kan du så eller hvad er du god til)? Og kan du med hånden på hjertet sige til dig selv, om dig selv ‘jeg elsker dig/mig’, for hvem du er som menneske og den form du render rundt i?’

Rigtig mange bliver meget berørte i den situation. Fordi de er kommet alt for langt væk fra dem selv og hvem de virkelig er, fysisk eller ifht. deres personlighed eller måske begge dele. Når man er dét, er det svært at svare på og sætte ord på dét spørgsmål og samtidig går det op for mange, hvor meget de har taget afstand fra både dem selv, men især også deres krop. Enten via alt for meget had til den eller måske endda nærmest bogstaveligt talt afskåret sig fra den og blot lever et liv fra halsen og op.

Det er jo også en måde at undgå at se sin virkelighed i øjnene på. Det er bare ikke skide smart hvis man inderst inde går og ønsker sig at have det bedre med sig selv. Fordi selvværdet lider i den grad under, at man enten skubber det væk der ikke er så rart at se i øjnene, da det unægteligt vil indhente én før eller siden og endda med 100 km i timen.

Der er også den mulighed at man konstant går og slår sig selv i hovedet med at man ikke er god nok og er utilstrækkelig, hvilket igen bryder én mere ned end det bygger én op. Så er der også den mulighed at man lever på en løgn. Ikke en bevidst løgn. Men at man igennem livet har påtaget sig en rolle for at ‘passe ind’ eller at man måske på et tidspunkt begyndte at tro på alt det man fik med sig tidligere i livet, om at man var sådan og sådan eller måske kun fik anerkendelse for det ‘man gjorde’ og ikke for hvem man var. Mange omstændigheder spiller ind ifht. den adfærd vi har og det forhold vi fik til os selv, på godt og ondt.

Det gode er, at når vi et voksne, så kan de fleste af os faktisk godt tage skeen i den anden hånd og begynde at finde tilbage og ind til hvem vi virkelig er og samtidig øve os i at vende pladen, til en der bakker os op. Alt sammen vil nemlig give os meget større grobund for at komme til at elske os selv (igen?), for hvem vi er, indvendig som udvendig. Og når vi opbygger et selvkærligt forhold til os selv, kan vi oftest også bedre og nemmere komme nærmere at ‘blive til mere’ og rumme andre eller det/de tricker os, ihvertfald mindre og mindre. Fordi det enten bliver ligegyldigt eller fordi vi begynder at se mulighederne eller det positive, istedet for som før, lader os forføre af vores følelser og måske pege fingeren udad.

For at få et fredeligt forhold til din krop og finde ind til (tilbage til?) hvem du er, er det en god idé at blive bevidst om det du har gang i og så begynde at tale dig selv op. For at kunne svare præcist på ‘hvem er du’ bliver du nødt til at begynde, at gå på opdagelse i hvem du virkelig er, altså før du blev flettet ind i alt muligt plammer, hvor andre måske satte dig i bokse og prægede dig, i en retning hvor du kun kom længere væk fra dig selv. Det hele vil i sidste ende sætte dig fri og bringe dig nærmere, at leve et stærkere og mere balanceret liv.

Og her kommer pointen. Det er en umulig opgave at forvente at verden ændrer sig til din fordel eller at andre mennesker ændrer adfærd så du ikke bliver flettet ind i dem. Det kommer ikke til at ske. Vi kan selvfølgelig godt helt konkret ‘vende hovedet væk’ (både ude i virkeligheden og på de sociale medier), men det vil forevigt hjemsøge os, hvis vi på et tidspunkt ikke også vender snuden indad, istedet for at blive ved med at ‘flygte’ fra det der tricker os eller minder os om noget i os selv som er smertefuldt at se på og føle.

Når vi ser os selv i øjnene er det til gengæld ofte forbundet med, at vi ikke længere kan flygte fra det ‘ubehagelige’ og derfor bliver nødt til at konfrontere os selv med hvad det nu end er, vi alt for længe har undgået. Og det gør naturligvis ondt, at ‘opdage’ at man har løjet overfor sig selv, bedraget sig selv, pisset på sig selv, vælg selv det udtryk som giver mening for dig. MEN ikke desto mindre, så er det præcis det der er nødvendigt, for at du kan bryde ud og komme videre.

Det er en ‘smerte’ der er nødvendig at gennemgå, for at du kan blive endnu stærkere, indeni og udenpå. Så opfordringen er, næste gang du får lyst til (igen) at ‘flygte’, så stop lige op engang og undersøg den følelse nærmere. Med hånden på hjertet, hvad handler det egentlig om? Tænk over det. Det værste der kan ske er, at du får viklet dig fri, af dig selv.

 

WORKSHOP i København d.1/12 (Odense, Århus, Aalborg jan./feb. 19), hvis du vil knække koden til at leve mere i overensstemmelse med hvem du virkelig er, fysisk som mentalt.

Kommentarer

Kommentarer