DET ER BARE MAD FOR FANDEN

SÅDAN KNÆKKEDE JEG SELV KODEN
13. november 2018
Vis alle

DET ER BARE MAD FOR FANDEN

En gang handlede mad om overlevelse. Så blev der nok af det og så handlede det stadig om overlevelse, men også om nydelse og gode råvarer.

I dag er mad blevet til religion, på højde med politik – mennesker kan ikke tale om det, fordi det er blevet til følelser og når vi er i vores følelsers vold, på en destruktiv måde, skader det os mere end det gavner os. Når vi derimod har balance og fred indeni, ja med nærmest alt i vores liv, så er vi ‘ligeglade’ og det kan på ingen måde få os op af stolen eller være noget vi gider bruge tid på. Fordi alt er som det skal være og vi giver det ikke lov til at fylde eller overtage os, så vi bare handler efter vores impulser.

I dag findes der mange sundhedseksperter der har bildt sig selv ind at de f.eks. skal spise på en bestemt måde, fordi de højst sandsynlig på et tidspunkt ikke kunne finde ud af at håndterer fødevarer i deres liv. Det er derfor blevet deres overbevisning og dermed deres virkelighed. Den ‘virkelighed’ sender de så ud til store dele af befolkningen via deres sociale medier, bøger, tv mm. Men vi skal huske på, at en overbevisning om f.eks. at spise ‘på en bestemt måde’ ikke er det samme som sandheden, den videnskabelige af slagsen vel at mærke. Og nej, jeg siger ikke at alt så skal være videnskabeligt for at det giver mening for den enkelte, slet ikke, det tror jeg heller ikke selv på. Men det betyder og en opfordring er, at man skal tænke sig rigtig godt om, når man enten har en offentlig profil eller som helt almindeligt menneske, vælger at skrive ting offentligt. Fordi man er med til at sende signaler ud til andre mennesker, og sender man en gang pseudovidenskabsplammer ud eller f.eks. generaliserer og udtaler sig om noget man ikke har belæg for, er man med til at smide brænde på det bål der efterhånden har udløst en steppebrand, blandt mennesker der er desperate efter at få forandring ud af ‘ingenting’.

Det kan derfor være skadeligt for dem som sluger det råt, i forsøget på, at hvis de bare ‘kører den model af’ får de det bedre med dem selv, taber sig osv. Bland dig gerne, men tænk dig om – og en god idé og et godt råd er altid, at blive på egen banehalvdel, hvor du taler på dine egne vegne og dermed ikke postulerer, at det er vejen frem at spise f.eks. glutenfrit og undgå sukker eller at det er ‘sundere’ at spise fuldkornspebernødder – fordi sundere ifht. hvad? Det er ikke usundt at spise hverken sukker, gluten eller mælkeprodukter. Det er til gengæld en dårlig idé at spise over evne, indtage store mængder cola hver dag, at spise en pose chips i tide og utide og yderst sjældent indtage frugt og grønt eller undlade at bevæge kroppen. Men det er der ingen der ikke ved. Det er dog ikke usundt at spise mad der indeholder hverken mel, mælk eller sukker, så ‘hold your horses’.

Desværre har mange mennesker ladet sig hjernevaske den dag i dag, til at give mad alt for meget energi. DET ER BARE MAD, SLAP NU AF FOR FANDEN. Kan du ikke det, er det istedet verdens bedste idé at gå på opdagelse i, hvorfor du ikke kan det – altså have et afslappet og balanceret og helt naturligt forhold til mad.

Det du søger skal du finde indeni dig selv. Du finder aldrig at blive tilfreds med dig selv og/eller din krop, ved at jagte ‘helt specielle måder at spise på’ eller at udelukke visse fødevarer eller fødevarergrupper. Tværtimod vil det med stor sandsynlighed gøre dig mere og mere frustreret og måske endda ensom. Fordi du lever et liv hvor det får lov til at fylde alt for meget, selvom du sikkert tror du styrer det med hård hånd. Men faktisk er det omvendt, at det har taget overhånd, at du har ladet det komme så vidt, at det styrer dig og måske i en sådan grad, at det begrænser dig flere steder i dit liv. Både ifht. dig selv, og at du f.eks. konstant fokuserer på det i/på dig selv som aldrig er godt nok, eller at du er blevet ‘bange’ for visse fødevarer, som gør at du ikke kan overskue konsekvenserne når du ‘falder i’ dine egne regler og retningslinjer, for hvad du må spise og ikke spise. Og falder i, det gør du indimellem, fordi det er uundgåeligt når vi lever et liv hvor vi er alt for hårde ved os selv, og når du så falder i, banker du dig selv i hovedet over at du heller ikke er god nok, har hvad der skal til, er en fucking taber, aldrig taber dig, eller får en sixpack eller hvad du nu fortæller dig selv.

Derfor starter du forfra dagen efter, hvor du er dikteret og ‘motiveret’ af hammeren som du slår dig selv i hovedet med og som skal få dig på rette spor igen, som i ‘nu tager du dig kraftedeme sammen og får noget rygrad, comitter dig og holder dig til ‘planen’.

Jeg kan bare spørge dig, ville du nogensinde tage den hammer og fysisk slå en af dine bedste venner i hovedet? Dine børn måske? Hvad med dine forældre, ville du lige nikke dem en springskalle, på samme måde som du slår dig selv? Jeg kan allerede høre dit svar som er ‘NEJ, aldrig i livet’. Men hvorfor gør du det så mod dig selv? DU er den vigtigste person i dit liv. DU er den du burde bakke op, give mest omsorg, elske mest osv. Og ja, naturligvis er det også okay, at losse sig selv i røven indimellem, bare det ikke er, det meste af tiden. Fordi du kan ikke holde til det og det er virkelig en skam, at du bruger dit liv på den måde, når nu du kunne leve det meget mere frit og selvkærligt.

Der hvor dine handlinger kommer fra et ønske om at passe godt på dig selv, men på en nede på jorden og balanceret måde, hvor du er drevet af et højere formål, din sunde fornuft og af indre værdier som, at du er værd at passe godt på. Man passer ikke på sig selv hvis man er i sine følelser vold eller lader sit hoved dikterer én, i en retning som er destruktiv eller hvis man tror man kun er ‘sin krop’. Mit bedste råd er, at stille dig selv spørgsmålet HVORFOR? HVORFOR lever du fra dét sted, hvis du måtte gøre det? HVORFOR er du så hård ved dig selv? HVORFOR lader du f.eks. mad fylde så meget i dit liv? HVORFOR stoler du ikke mere på dig selv, i stedet for konstant at være på ‘jagt’ efter ‘nye metoder’? HVORFOR har du ikke lyst til at passe godt på dig selv, fra et bedre sted? Spørgsmålene er mange og kun du kan svare på dem. Hvis du vil og tør.

Vil du have et andet resultatet end nu, så opfordrer jeg dig til at kaste dig ud i det, fordi det er din vej ud og det er dét for os alle, uanset hvad vi måtte kæmpe med i livet. At stille os selv de til tider lidt hårde spørgsmål og svare ærligt på dem. Det kaldes selvindsigt, som er vejen til alt vores udvikling og det er jeg bla. ved at skrive meget mere om i min femte bog, som du kan læse en gang når den er færdig – hvis du vil. En ting er sikkert, den handler ikke om hverken mad eller motion, men om hvordan du kommer nærmere at leve et frit, selvstændigt/ærligt/kærligt og stærkt liv, indvendig som udvendig, som stemmer overens med hvem du virkelig er og dermed bringer dig tættere på, at udleve mere af det du ønsker dig, imens du stadig er her.

Fordi du er her ikke evigt og det er præcis det vi alle bliver nødt til at tage helt ind og forstå, for at vi bevidst kan vælge hvordan vi vil have det, det det meste af tiden og hvad det er vi går rundt og bruger vores tid og energi på og fortæller os selv af (røver)historier. En ting er sikkert, tiden kommer ikke tilbage og hvis jeg var dig, ville jeg VÅGNE op nu, hvis du måtte gå rundt og være flettet ind i alt muligt plammer, som er helt ligegyldigt og som kun begrænser dig i at udfolde dig. Sæt dig selv fri, du fortjener det.

Jeg ønsker det bedste for dig og det er mit håb, at du også begynder at ønske og udleve det bedste for dig, ved at fortælle dig den historie som bakker dig op. Fordi den historie du fortæller dig selv bliver til din virkelighed og der hvor du er i dit liv lige nu, er afkastet af den historie du har fortalt dig selv op til i dag. Det gode er, du kan altid omskrive den. Lav en god en.

Har du brug for hjælp til at blive startet op på den rejse, ved du hvor jeg er. Hvad jeg tilbyder af forløb kan du læse om her på sitet.

Kommentarer

Kommentarer