INFLUENZA FRA HELVEDE

STÅ AF TOGET – MENS DU KAN
23. februar 2019
FRA SYG TIL RASK
3. marts 2019
Vis alle

INFLUENZA FRA HELVEDE

Influenza fra helvede er hvad jeg beskriver som det jeg på nu dag syv ligger underdrejet med. Lad mig først skrive, at pointen med denne blog er ikke sygdom, men perspektiv.

For at starte et sted, så begyndte jeg at blive syg sidste onsdag (i dag er det onsdagen efter) og jeg tænkte som altid, okay, der er nok noget snot i næsen og kriller i halsen på vej, som varer ca. 2-3 dage som det plejer. Well, think again, fordi på dag 3 begyndte det hele at blive værre. Feberen kom tilbage, jeg fik snot i hele hovedet, hostede endnu mere og alt der kom ud, lad mig bare sige, it’ ain’t pretty. Ørerne satte det sig også i og pt. er mit højre øre totalt lukket. Appetit er en by i Rusland, men jeg tvinger noget yougurt, suppe og lidt ristet brød ned hver dag. På en uge har jeg været udenfor en dør én eneste gang, da jeg blev nødt til at tage hundene, hvor Thomas (ham jeg deler seng med) ellers har været sød og nødt til, at tage dem hver eneste dag, hver gang de skulle ud – på trods af han også selv er blevet syg, bare knap så syg som jeg.

Det eneste jeg har kunnet er at ligge i sengen eller på sofaen. Ikke engang en film har jeg set. Fordi jeg ikke har kunnet, så syg har jeg været. Jeg har aldrig rigtigt gjort mig i det med sygdom. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig har været så syg i mit voksenliv, som jeg har været den sidste uge og stadig er. Så jeg har naturligvis haft et godt og stærkt helbred, som jeg er taknemlig over. Når det er sagt, så vil jeg sige, at der findes den almindelige influenza og så influenzaen fra helvede. Sidstnævnte er åbenbart så slem i år, at flere har været ramt i op til to uger, hvor de har været syge i alle to uger.

Man tror det er løgn når man vågner hver dag, på dag 5, dag 6, dag 7 og håber at NU må det føles bedre i kroppen og I DAG er dagen hvor det går den rigtige vej, men igen må konstatere ‘nope, same shit som de andre dage’. Det værste er, at lige pludselig begynder jeg at vænne mig til, at det er sådan jeg vågner og har det hver dag. Som om det er den nye ‘dagligdag’ (uden indhold, vel at mærke). De første mange dage sover man bare og så kommer der en del frustration over at det ikke vender, især når man som jeg er selvstændig og der ikke lige kommer en stedfortræder og laver alle dine opgaver, er der ekstra pres på. Men status quo er, at nu forventer jeg bare, at det er sådan og så må det tage den tid det tager og hvis det er en uge mere, så er det sådan det er. Jeg kan ikke gøre noget ved det, selvom jeg har prøvet det meste. Hostesaft, næsespray, smertestillende, honning, kamillete, kosttilskud, hovedet ned i dampbad, lægebesøg og så f*cking videre, uden held, kun lindring indimellem.

Når jeg kommer dertil hvor jeg er nu, begynder jeg at tænke lidt mere over min situation. Altså hvordan jeg selv har det kontra de mennesker som lever med noget der er kronisk og hvor det ER deres dagligdag, det meste af tiden. For mig hjælper det altid at sætte tingene i perspektiv når jeg gennemgår noget jeg synes er lidt hårdt eller lidt synd for mig. Det betyder ikke, at jeg ikke må have ondt, fordi selvfølgelig må jeg det og det tillader jeg også mig selv. Men det hjælper mig jo ikke, at hverken panikke eller dyrke det. Det bliver jeg ikke mere rask eller kommer hurtigere tilbage af. Men det kan berolige mig, at jeg fortæller mig selv, at jeg føler mig priviligeret over, at jeg ‘bare’ kan bitche af influenzaen fra helvede, men at jeg også godt ved, at selvom det trækker i langdrag, så har det en ende.

Flere har også skrevet til mig hvordan jeg mon kommer tilbage på sporet med min træning og at det bliver hårdt osv. Og der må jeg bare sige, at det tænker jeg virkelig ikke særligt meget over. Lige nu har jeg slet ikke lyst til at træne, så dårligt har jeg det og jeg ved min krop har mest brug for hvile, for at komme sig. Når jeg så igen er klar og kan stå på benene, så er det op på hesten igen, det ene ben foran det andet og så møde mig selv hvor jeg er, og jeg glæder mig faktisk til at se hvor jeg er landet, efter den her omgang. Jeg frygter det ikke, men glæder mig, fordi det bliver en dejlig proces, at komme op i gear og igen mærke jeg faktisk kan bruge kroppen. Plus, jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg har et godt fundament og en stærk krop og ikke mindst et balanceret forhold til både træning og min krop, så det er ikke noget jeg er ‘bange’ for. Om jeg nu mister det ene eller det andet (selvom jeg joker med at alle mine muskler smuldrer væk her i sengen), for selvfølgelig gør jeg ikke det. Jo lidt mister jeg, men hey, det er altså ikke et kemoforløb man skal rejse sig fra, det er ‘bare’ influenza. Og hvis nu jeg kan nøjes med denne omgang og så gå fri for alt muligt andet bavl og det der er værre de næste mange år, så fint med mig.

I øvrigt, hvis jeg skal give dig et godt og professionelt råd med på vejen. Er du så syg, at du er lagt ned med feber og diverse betændelsestilstande og nærmest ikke kan trække dig op for at tage et bad, så er det verdens dummeste idé at tro det er noget ‘du bare skal svede/træne væk’. Det er det ikke og vil med stor sandsynlighed gøre det hele værre. Din krop har brug for at bruge kræfterne på at blive rask igen. Og jo selvfølgelig kan man sagtens dyrke motion hvis man ‘bare’ er ramt af en almindelig forkølelse mm., hvis du har lyst og overskud. Brug din sunde fornuft som med alt andet, så bliver livet alligevel lidt lettere for de fleste.

Ps. Hvis du selv har haft eller har influenza fra helvede, der hvor du bliver ved med at være syg og dårlig selv på 7. dagen, så vid at jeg føler med dig. Og er du en af dem der dagligt lider af en kronisk lidelse som forringer din livskvalitet, så sender jeg dig lige en ekstra tanke og highfive.

Pps. Husk du kan følge med på mine sociale medier, Instagram, Facebook og YouTube kanal, hvor der på de første to platforme hver dag er en ongoing ‘story’ fra mit hverdagsliv, du kan følge med i. Du kan se det ved at trykke på profilbilledet, ellers skulle der gerne køre sådan en rund ring omkring profilbilledet når jeg poster noget nyt.

Kommentarer

Kommentarer